-
Nye indlæg
Nye kommentarer
- Birgitte Mazanti til Den italiensk inspirerede julemenu til CFBU ser sådan ud
- Bettina Brønnum Lohse til Om Bettina
- Susanne Asklund til Om Bettina
- Louise Krægpøth til Rugbrødsboller til madpakken
Arkiver
Kategorier
Meta
Min Nyeste Menu
Kold kartoffelsuppe med rugbrødscrouton og purløg – temaet er tryghed
Hjemmelavede ravioli med brændenælde – temaet er intuitivt
Mælkebøttesalat med pancetta og vagtelspejlæg – temaer er free of charge.
Sommerflæskesteg m/fennikel, citronskal, nellike, dertil kartofler og skvalderkålssalsaverde – temaet er imod automatisering
Rabarbermarengslagkage med hvid chokolade pyntet med bellis og pæreblomster - temaet er motivation
Posted in Ikke kategoriseret
Leave a comment
SPINATTÆRTEN
Dej:
- 250 g mel
- 125 g smør
- 1 æg
- koldt vand til det samler sig
Læg ingrendienserne i food-processoren i nævnte rækkefølge, tilsæt vandet i en tynd stråle, til dejen samler sig. Pak i film og læg på køl mindst 1 time – eller natten over.
Fyld:
- 900 g spinat (brug gerne frossen)
- 2 spsk olivenolie
- 300 g bacon (eller mere) – skåret i tern
- 3-4 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk pesto
- 2 tsk merian
- 500 g hytteost
- 2 æg, sammenpiskede
- salt, peber
Damp spinaten fri for væde og hæld i sigte. Varm olivenolie i en gryde og steg bacon blødt ved medium varme ca. 4 minutter. Tilsæt den afdryppede spinat, tilsæt de hakkede hvidløg. Vend det hele godt sammen. Hæld i en stor skål og rør pesto, merian og hytteost i. Rør rundt et minuts tid for at afkøle massen. Tilsæt det meste af æggemassen – lad en lille smule tilbage til at pensle toppen med – og rør ægget godt ud i spinatmassen. Krydr med friskkvænet peber og lidt salt.
Del dejen i 2 lige store dele. Rul dejen ud så den passer til tærteformen (gerne af metal). Prik dejen grundigt. Læg spinatfyldet på bundet og læg den anden udrullede tærtedej over, som låg. Pensl dejlåget.Klip et hul i midten – det fungerer som skorsten, så væden kan fordampe og klip i kanten med en saks for at lave mønster og flere små skorstene.
Posted in Ikke kategoriseret
Leave a comment
Den italiensk inspirerede julemenu til CFBU ser sådan ud
Røget lax med fennikelsalat – til vegetar: bøffelost med
fennikelsalat – Røget lax er ikke italiensk, men meget julet og får følgeskab af meget
italiensk fennikelsalat med appelsin.
Hjemmelavet fyldt pasta med gorgonzola og valnødder. Dertil
pæresalat.
Fasan med kastanjer, marsala og druer. Kartofler og selleri
med rosmarin. – stegt spinat a la romana. til vegetar:
nødde-persillerods-quinoabøf.
Ricottakage med mandler, makron og appelsin. Dertil hjemmelavet
appelsinis.
Pr. person kr. 275,-.
Transport kr. 350,-. Min kokkeløn udgør kr. 395,-/time, hvis I vil have mig med til at varme, skære, anrette og rydde op efter mig selv.
Posted in Ikke kategoriseret
1 Comment
SMAGSSYNDIKATET var med på Svinekongressen som en del af kokkeholdet
Posted in Ikke kategoriseret
Leave a comment
SMAGSSYNDIKATET afholder madskole for børn i Ringkøbing
I efterårsferien afholdt SMAGSSYNDIKATET madskole for børn i Ringkjøbing. Som en del af temaet kartoffelferie tilberedte børnene mange forskellige retter med kartofler. Det viste sig at være svært for de fleste børn at håndtere en kartoffelskræller og det kolde blæsende efterårsvejr gav kolde stive fingre. Men glæden og stoltheden var stor når de børnene kunne tilbyde forbipasserende og forældre smagsprøver på det, de havde fremtryllet på 2 timers madskole.
Posted in Ikke kategoriseret
Leave a comment
Rugbrødsboller til madpakken
Rugbrødsboller til madpakken!!! Jeg er så glad for at bo i et land, der har en så fantastisk madkultur med det sundeste brød som allemandseje. Men vores skønne, sunde og mættende rugbrød er ved at glilde ud af vores frokosttradition, til fordel for sandwich lavet på hvidt (dårligt mættende) brød.
Derfor har jeg udviklet et brød der kombinerer det skønne rugbrød med den smarte sandwich. Det har taget mig noget tid at få fat i den rigtige konsistens,
idet bollen skal være både blød og sej og kunne holde som sandwich. Det kan
almindeligt rugbrød ikke.
Først skal du lave en surdej. Du kan bruge alle opskrifter på
surdej. Jeg brugte Camilla Plums denne gang, men har prøvet mange andre. Man
kan også købe surdej hos Emmery’s, man skal bare huske at bestille den.
Surdej:
- 500 g grahamsmel/rugmel
- 4-5 dl vand
- 1 tsk honning
- 1 tsk Molkosan – ren mælkesyrekultur, fås i
helsekostbutikker og Matas
- Rør
det sammen til en tynd dej – hold 100 g mel tilbage - Lad
det stå på køkkenbordet med film eller viskestykker over i ca. 4 dage - Rør
lidt mere mel og vand i hver dag - På 5.
dagen burde du have en boblende og syrligt duftende surdej – ellers vent
en dag mere - Fremover
tager du ½ L surdej fra brøddejen og gemmer i glas i køleskab.
Ingredienser:
- 350 g skårne rugkerner
- ½ l lunkent vand – eller koldt
- Evt 10 g gær
- 1 maltøl
- 4 spsk salt
- 200 g quinoa, skyllet pga bitterheden
- 200 g kornblanding (4,5, eller 6 korn)
- ½ kg rugmel
- 400 – 600 g hvedemel
Sådan:
- Bland
surdej med de øvrige ingredienser – du kan erstatte de forskellige korn og
flager med andet, vælg hvad du har lyst til. - Læg
film over dejen og lad den hæve lunt – hævetiden kan desværre variere fra
6-12 timer - Hvis
det er varmt (sommer) stil da dejen i køleskab og lad den hæve natten over - Tag ½
L dej fra - Tag en skål med lunkent vand
- Form
rugbrødsboller med hænderne i den form du ønsker, lange eller runde eller… - Boller
hæver 45 min, brødene hæver til bollerne er færdigbagte - Bag
boller ved 170 grader i ca. 35 min med vandbad i bunden - Køl
af på bagerist - Pak
de lunkne boller i plastposer, frys dem hurtigt. Tag en bolle ud om aften,
tø i plastpose, du har friskbagt rugbrødsbolle J
Posted in Ikke kategoriseret
1 Comment
Smagssyndikatets blog
Jeg vil blogge om alt indenfor mad- og spisekultur. I er mange der længe har efterspurgt opskrifter på den mad, jeg serverer for børnene på job. Dem der har fået flest kokkehuer kommer til at ligge herinde. Jeg glæder mig til at dele min store passion for god, nem og hurtig familiehverdagsmad. Sundheden er markant i min madforståelse af den enkle årsag, at jeg elsker grøntsager. Men du finder også opskrifter med både fløde og ost her på min side. Min madfilosofi er: sørg for at spise af årets råvarer – det er den hurtugste genvej til sundhed. Så er der også plads til vidunderlige, syndige ting som fløde, ost og kage. Velbekomme
Posted in Ikke kategoriseret
Leave a comment

